6 år på 3 dage

Road_ss

Smertespecialisternes oprindelse

Dette er en længere version af den korte introduktion til mig som person og min tilgang til forskning og den moderne smertevidenskab, som er indeholdt i alle kurser i kursusrækken.

Formålet er her at give en introduktion til min tilgang og en grund til, at jeg siger, det jeg siger. Dette giver meget bedre mening, efter at man har hørt min historie og om min rejse ind i det fantastiske og komplekse landskab som bliver kaldt den moderne smertevidenskab.

Dette skulle også meget gerne give kursusdeltagerne en bedre forståelse af, hvorfor den information, jeg kommer med, er radikalt forskellig fra den typiske tilgang til smerte, noget som jeg har skrevet om under Smertespecialisternes mission.

 

Begyndelsen – Træningsleder, og personlig træner

I 2006-2008 blev jeg uddannet som fitnessinstruktør og personlig træner og var utrolig lykkelig for at have nogle meget kompetente lærere bl.a. træningsfysiolog Anders Weicher (cand.scient), humanbiolog Anders Nedergaard (PhD), træningsfysiolog Dennis Frisch (cand.scient) og fysioterapeut Nikolaj Kaufmann. Deres tilgang til træning var på et helt andet og mere akademisk niveau end jeg var stødt på tidligere.

Efter min uddannelse som fitnessinstruktør og personlig træner blev jeg hurtig specialiseret i skades-relateret træning (og senere kroniske smerter), dette under kyndig vejledning af træningsfysiolog Anders Weicher, som dengang også var min chef.

Dette var mere af behov end af lyst, fordi at jeg var en af de personer som lavede træningsprogrammer, som havde mest erfaring med træning og specielt styrketræning (har beskæftiget mig med styrketræning siden 1993).

I 2007 blev jeg ansat som træningsleder med ansvar for 45 deltidsansatte i fitnesscentrets træningsteam, herunder personlige trænere, holdinstruktører og fitnessinstruktører samt alt træningsudstyr i dette center.

I mit team af personlig trænere var jeg så heldig at have tre utrolig kompetente personlige trænere, træningsfysiologer Jacob Søndergaard, Richard Thomas, Dr. Christoffer Andersen (PhD) som alle læste idræt på København Universitet. Effekten af at dumpe ned i dette epicenter af højkvalitets viden var, at jeg blev opmærksom på at store dele af den information, som jeg videregav til mine klienter, ofte ikke var faktuel og endog tit var afkræftede myter.

Dette fik mig til at reflektere herover. Jeg fandt pludselig ud af at den information som jeg var meget sikker på, faktisk var forkert. Denne tvivl og herigennem refleksionsproces fik mig til at søge nye kilder til information. Jeg fik anbefalet bedre kvalitetskilder og videnskabelige tekstbøger, noget som åbnede en helt ny verden for mig og noget som jeg er evigt taknemmelig for at de gjorde.

 

Forskning om smerte og et “neuroscience” kursus

I 2008-2009 stiftede jeg bekendtskab med Dr. Cobb’s kursus i neurovidenskab og den moderne smertevidenskab gennem træningsfysiolog Jacob Søndergaard og træningsfysiolog Richard Thomas. Jeg deltog også i et par enkelte workshops med Dr. Cobb det samme år og de efterfølgende år og jeg begyndte så småt at læse forskellige artikler, faglitteratur og videnskabelig forskning om den moderne smertevidenskab. I 2011 deltager jeg i Dr. Cobbs to første kurser og lærer mere om smertevidenskab og Melzacks neuromatrix teori af smerte.

Fysioterapeuterne Tomas Ganes Pilsborg og David Bonde hjalp mig i denne periode og jeg lærte meget af disse to dygtig fysioterapeuter.

Efter Dr. Cobb’s kursus startede jeg for alvor min rejse ind i smerteforskningens fantastiske verden. Efter mit kursus begyndte jeg at læse tungere faglitteratur om smerte og neurovidenskab, og efter et år læse jeg hovedsaglig kun videnskabelig forskning og reviews.

Herunder bl.a. fra internationale smerteforskere som Prof. Lorimer Moseley, Melzack, Wall, O’Sullivan, Hodges, Deyo, Boden, Boos, Zusman, Arendt-Nielsen, Puentedura og Louw. Efter at have læst videnskabelig forskning i nogle år sideløbende med, at jeg arbejdede med træning af private klienter, begyndte jeg at videregive min viden om den moderne smertevidenskab.

Gennem mit passion for evidensbaseret praksis, var jeg så heldig at få mulighed for at deltage i en lukket ekspertgruppe (dette fungerede lidt som et mentorlignende forløb for mig) med internationale smerteeksperter Dr. Jason Silvernail, DPT (Doctor of Physical Therapy), og Dr. Jonathan Fass, DPT (Doctor of Physical Therapy) samt international foredragsholder (for bl.a. ACE & NASM) og træningspecialist Nick Tumminello.

Alle disse meget kompetente fagfolk har haft en stor indvirkning på den tilgang og forståelse, som jeg har den dag i dag, noget jeg er dem evigt taknemmelig for.

 

Baglæns start på dette fag

Under dette mentorforløb fik jeg mulighed for at lære, hvordan erfarne klinikere og eksperter i klinisk ræsonnering, smertevidenskab og kritisk tænkning arbejder. At høre, hvordan de rationalisere og analysere viden, lærte jeg utrolig meget af. Dette i kombination med denne læsning af flere hundrede videnskabelige studier har ført til, at jeg på en måde er startet bagfra, på fysioterapifaget. Noget som jeg har måttet sande, både har fordele og ulemper.

Efter al denne læsning og indhentet lærdom søgte jeg ind på uddannelsen til fysioterapeut, med anbefalinger fra flere af mine undervisere, og jeg var heldig at komme ind på studiet – noget som jeg havde drømt om i mange år.

 

Smertespecialisterne dannes

I 2014 danner jeg Smertespecialisterne sammen med fysioterapeut Simon Kirkegaard. Vores planlægning af kurset (smertekursus) starter 6 måneder inden kursusdatoen. Min opgave er at samle al den videnskabelige information som jeg mener, er essentiel for sundhedsprofessionelle (som arbejder med mennesker i smerte), som jeg er stødt på min rejse gennem den moderne smertevidenskab. Efter to succesfulde kurser vælger jeg at slutte samarbejdet (med Simon) grundet samarbejdsvanskeligheder, samt vores forskellige mål og prioriteringer, i slutningen af samme år.

Ideen til Smertespecialisternes kursusrække starter, fordi jeg må erkende at jeg har samlet alt for meget materiale til, at det kan være på et enkelt heldagskursus, særligt for at gøre denne komplekse mængde forskningsbaseret viden forståelig.

Jeg indser også at der bliver nødt til at være et pædagogisk aspekt ind over formidlingen, hvis stoffet skal kunne forstås. Her får jeg meget hjælp af fitness atlet Gitte Boesen.

Sagt på en anden måde – Smertespecialisternes kursusrække er mit forsøg på at videregive det, jeg mener er essentiel viden (fra neurovidenskab og den moderne smertevidenskab) for sundhedsprofessionelle, som arbejder med smertebehandling. Altså det, jeg har lært på de 6 år hvor jeg har læst forskning, har jeg kogt ned til et koncentrat med den helt essentielle viden. Deraf kommer overskriften på denne artikel – 6 år på 3 dage.

 

Smertespecialisternes mission er beskrevet nærmere her og kursusrækken her.

 

Håber at vi ses…