Kritisk tænkning – Konklusion og process

2plus2

En ting som mange mennesker gør, som ikke har arbejdet med kritisk tænkning, retorik, logik eller argumentation, er at de ofte kun prøver at finde på argumenter, hvorfor de skal have ret. 

De argumenterer ud fra at de har ret, og kigger kun på modstanderes argumenter, altså billedligt talt kun på modstanderes side af hækken. Men dermed mister de fuldstændig, det som ligger på deres egen side af hækken. De mangler at evaluere deres eget argument, og om de nu egentlig har ret.

“To assume the truth, to assume the answer before you ask the questions, leads you nowhere” Lawrence Krauss

En anden ting som også ofte sker, er at de tænker kun på resultatet, deres egen konklusion, men ikke på selve processen, som der ligger bag konklusionen. Hvordan de kom frem til deres konklusion. De tænker kun på resultatet i regnestykket, tallet 5 (på billedet ovenover), men de tænker ikke på selve processen bag konklusionen, altså på 2 + 2, i regnestykket.

De vurdere ikke hvilken epistemiske proces (vidensproces) som de har brugt til at komme til resultatet. Er det en avisartikel som ligger til grund for deres konklusion, en personlig oplevelse (en personlig anekdote), eller et videnskabeligt studie af høj kvalitet. Er det en mere eller mindre pålidelige metode (epistemiske process), som de har brugt til at kunne komme frem til deres konklusion.

I min mening, er det ikke at praktisere kritisk tænkning, hvis man kun kigger ensidigt på konklusionen, men glemmer sine egne argumenter (egen side af hækken). Man tænker dermed ikke kritisk over alle mulighederne. Man sætter, så at sige kikkerten for det blinde øje.

“The point of this story is that trusting too much in the feeling of being on the correct side of anything can be very dangerous. This internal sense of rightness that we all experience so often is not a reliable guide to what is actually going on in the external world.” Kathryn Schulz

De starter ofte med konklusionen, og bygger så deres argumenter op, for at bevise at modparten tager fejl. Men de har i deres ensidighed aldrig tænkt over om de egentlig har ret. Når denne tankeproces bruges, bliver det meget svært, at forme et godt og logisk argument, uden logiske fejlslutninger, fordi man meget ofte kan komme til at argumentere ud fra en ulogisk konklusion, og derfor vil argumentationen medføre en eller flere fejlslutninger.

“People often reason backwards, beginning with the conclusion. Whenever trying to persuade anyone of anything it is important to consider their personal epistemology. That is, how do they decide they know something. What are the criteria for knowledge? People often display an inconsistency regarding knowledge acquisition. Again, this is evident with the inconsistent scientific thinker.” Jamie Hale

Det man ofte ender med at vælge som modargumenter, er alt det lavthængende frugt, altså de dårlige argumenter. Fordi man nærmest famler i blinde, og ikke har tænkt over logikken bag sine egne argumenter, og ender derfor ofte med at lave en række logiske fejlslutning i sine argumenter. Dette mener jeg er en af de største grunde til at folk ofte kommer med ikke gennemtænkte argumenter, og derfor bliver frustreret, når de debatterer med en som har tænkt mere over sine argumenter og formår at tænker mere kritisk.

Når formålet kun er at ville have ret, og ikke at ville komme til en bedre forståelse, eller til en bedre konklusion, er det meget svært at være stringent eller have høj kvalitet i sine tanker.

“The critical thinking approach to argumentation is to value the process of developing your arguments and reaching conclusions; a critical thinker should be willing to change any conclusion when new information or a better argument is presented” Steven Novella, M.D

Jeg prøver så vidt muligt at altid undersøge, eller spørger ind til hvilken epistemologisk proces der blev brugt, til at finde frem til den pågældende påstand eller konklusion. At finde ud af hvilken epistemologisk proces der er blevet brugt, har ligeså stor betydning for, hvis ikke større værdi for mig, for at finde ud af om det er noget som der har en høj grad af validitet eller om det er en personlig anekdote.

“Very few beings really seek knowledge in this world. Mortal or immortal, few really ask. On the contrary, they try to wring from the unknown the answers they have already shaped in their own minds – justifications, confirmations, forms of consolation without which they can’t go on. To really ask is to open the door to the whirlwind. The answer may annihilate the question and the questioner.” Anne Rice, The Vampire Lestat

Tak til træningsspecialist, international foredragsholder, og forfatter Nick Tumminello for inspiration til denne artikel.