Kritisk tænkning og logiske fejlslutninger

criticalthinking

Hvis man kigger i bøger, på foredrag og kurser om kritisk tænkning og til dels også om klinisk ræsonnering, består kritisk tænkning af flere forskellige delelementer.

Disse delelementer gør at man lære både om argumentation, logiske fejlslutninger, kognitive heuristiks, epistemologi, samt om videnskabelige metoder, når man lære om kritisk tænkning.

Her vil vi først kigge på de forskellige delelementer, derefter vil vi se nærmere på de fem typiske logiske fejlslutninger som folk laver.

Kognitive heuristiks

I psykologi er kognitive heuristik tankemønstre. Heuristik kan ses som mentale genveje, som vi har tendens til at tage, der kan være rigtige det meste af tiden, men som også er forkert ofte nok, til at de ofte kan føre os ud på et vildspor.

Epistemologi

Epistemologi, (erkendelsesteori) er en gren af ​​filosofi som beskæftiger sig med naturen og omfanget af viden og omtales også som teori omkring viden. En epistemiske proces (vidensproces) er den proces, vi bruger til at komme til at “vide” noget, altså hvordan du kommer til en given konklusion om et givent udsagn, koncept eller ide. Der er mere og mindre pålidelige metoder (epistemiske processer) til at kunne komme til konklusioner, altså for at komme til at vide ting.

Videnskabelige metoder

Et af de bedste beskrivelser af hvad videnskab er skrevet af Dr. Steven Novella, MD som beskriver videnskab som “a systematic way for carefully and thoroughly observing nature and using consistent logic to evaluate results.” Videnskaben anses som værende den nuværende bedste metode til at finde ud af hvordan vores krop, hjerne og verden fungere.

Argumenter og logiske fejlslutninger

Et argument kan forstås som et forsøg på at skabe begrundelser til at tro, at den nævnte påstande er sandt. Logiske fejlslutning er argumenter som er i modstrid med den formelle logiks regler. Siden antikken har de fejlslutninger, der umiddelbart giver indtryk af at være legitime argumenter, været af særlig interesse.

I logik er der en bred betegnelse for disse logiske fejlslutninger, hvor en konklusion ikke følger præmisserne, disse kaldes et non sequitur-argument. Fejlslutningerne skyldes, at konklusionens eventuelle sandhed ikke har noget med præmisserne at gøre. Non-sequitur er latin for “det følger ikke”, altså følger konklusionen ikke præmisserne.

Logiske fejlslutninger

Nogle af de mest normale logiske fejlslutninger, som man meget ofte vil møde i artikler, bøger og aviser er disse fem, listet nedenunder.

Men noget øvelse bliver man meget hurtig god til at spotte disse fem fejl i argumentation, men det virkelige svære er at undgå disse argumenter i sin interne dialog. Det er ofte meget let at finde disse fejl hos andre, men det er min erfaring at det kræve et helt andet niveau at systematisk undgå at lave disse fejl selv, og det er de færreste som når dette niveau. Kan man undgå selv at lave disse fem fejl, er man meget langt foran – næsten alle andre.

 

5 typiske logiske fejlslutninger som folk tror styrker deres argument

1. Et argument som bygger på følelser

(logisk fejlslutning, argumentum ad passiones)

2. Et argument som bygger på personlige oplevelser

(logisk fejlslutning, false attribution fallacy, post hoc, ergo propter hoc, reduction fallacy)

3. Et argument bygger på hvad en expert har sagt

(logisk fejlslutning, argumentum ad auctoritatem)

4. Et argument bygger på tradition eller popularitet

(logisk fejlslutning, argumentum ad antiquitam og argumentum ad populum)

5. Et argument bygger på at det er “naturligt”

(logisk fejlslutning, argumentum ad naturam)
Hvad virkeligt ville styrke et argument, er verificerbare objektive videnskabelige beviser. Som et videnskabeligt studie fra et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Er der ikke beviser på det pågældende område, kunne det også være et plausible videnskabelig rationale, og/eller et logisk argument som er på linje med den nuværende videnskabelige viden vi har.

Der er ikke nogle problemer med at folk deler deres subjektive erfaringer. Hvad jeg ser et problem med, er når folk laver objektive (sandheden) påstande, baseret udelukkende på egne deres subjektive erfaringer.

Hvis en person lavet en objektiv påstand, bør de være i stand til at give objektive (videnskabelige) beviser for at understøtte det.

Tak til træningsspecialist, international foredragsholder, og forfatter Nick Tumminello for inspiration til denne artikel.